Autismeforløb

Et autismeforløb kan indeholde flere ting:

Det kan være, at du har brug for at lære dig selv bedre at kende med din autisme.
Det kan også være, at du har udviklet andre lidelser "ovenpå" din autisme, fx. angst eller spiseforstyrrelse, og har brug for en behandling, der også tager højde for din autisme.
Det kan også være, at du er forælder og har brug for at forstå dit barns autisme, og få viden om, hvordan I indretter jer, så det støtte dit barn mere, eller du har brug for at tale med nogen om, hvordan det er for dig.
Det kan også være, at vi skal kigge mere bredt på støttesystemerne omkring dit barn, så der tages højde for autismen i hverdagen, og på den måde skabe bedre trivsel og funktion.

Autisme er ikke bare én ting. Mennesker med autisme er meget forskellige, ligesom alle andre mennesker. Men de deler alligevel en række træk, som de har i større eller mindre grad, og som ofte giver nogle udfordringer, fordi store dele af vores hverdag ikke er indrettet til en autistisk hjerne.
At blive udredt og få en autismediagnose vil kunne hjælpe med at blive bedre til at forstå sig selv.

Hvordan kommer min autisme til udtryk?
Hvem er jeg med min autisme?
Hvordan lever jeg med den i min hverdag?
Hvordan får jeg den rigtige støtte eller ramme?
Hvem kan hjælpe mig?
Hvad er vigtigt, hvis får brug for behandling af angst, depression, spiseforstyrrelse, og jeg også har autisme?

Autisme og belastningsreaktioner
Mange mennesker med autisme oplever belastningsreaktioner på en "almindelig" hverdag. En "almindelig" hverdag er nemlig ofte ikke indrettet med tanke på den autistiske hjerne, som kommer på overarbejde i de rammer. Det kan være for stor sansepåvirkning, for mange mennesker og for megen uforudsigelighed, som er med til at skabe belastningssymptomer. Fx. meget uro i klassen eller på arbejdspladsen, ændringer i planer, vikartimer, temauger og en hverdag, hvor der ikke er tydelig nok struktur og genkendelighed. Måske kan man ikke få aktiviteterne til at give mening. Hvor andre mennesker uden autisme fx. går i skole, fordi "man skal lære noget", kan personer med autisme have brug for en mere konkret grund, der giver mening ift deres liv.
Når man har autisme, kan man have svært ved at mærke og/eller rumme ubehag, fx. den ubehag der opstår ved stress. Ofte går man længere med ubehaget, fordi man måske ikke ved, hvordan man skal forstå det, der sker i kroppen eller man kan have svært ved at kæde det sammen med at man er belastet, svært ved at bede om hjælp, eller man er meget pligtopfyldende og det overskygger behovet for at skærme sig mod belastningerne, så man fortsætter med at gå i skole/arbejde/deltage i aktiviteter, som man plejer. "Plejer" kan også være beskyttende, når man har autisme, men hvis "plejer" ikke tager hensyn til den grundlæggende autisme, kommer man på overarbejde og udvikler belastningssymptomer.
Til at begynde med, kan det være, at man trækker sig mere fra familien eller kammeraterne. At man insisterer mere på sine rutiner, indsnævrer sine vaner mere, fx. madvarer eller objekter man bruger i hverdagen, stimmer mere. Måske bliver man (endnu) mere udtrættet af sin hverdag, og har ikke mere overskud til aktiviteter, som man før kunne nyde eller bliver mere trukket ind i netop disse interesser og skærmer sig på den måde fra sin hverdag. Måske har man flere nedsmeltninger, hvor man "fryser og ikke kan agere eller bliver udadrettet i sin adfærd.

Autisme og andre psykiske lidelser
Hvis man vedbliver med at være i belastning over længere tid, kan man udvikle psykiske lidelser som angst, OCD, depressive symptomer, spiseforstyrrelse osv. ligeså vel som mennesker uden autisme. Ofte er symptomerne dog lidt anderledes, og det er vigtigt, at behandlingen tager højde for den grundlæggende autisme.
Fx. viser angst sig måske især i situationer, hvor der er meget sansepåvirkning, uforudsigelighed eller krav til socialt samvær uden mulighed for at trække sig. Hvor angst almindeligvis behandles med eksponering - altså at man skal udsætte sig selv for dét, man er bange for, for at symptomerne gradvist bliver mindre - så er det en anden behandling, hvis man også har autisme, ellers kan man forværre angsten. Der skal også tages højde for, at man oplever ubehaget meget intenst og kan have svært ved at regulere det ned, så man kan udholde det. Og der skal en helhedsorienteret indsats, hvor man også får set på de belastende rammer og hvordan belastningerne kan reduceres, og hvordan man kan skabe rammer og situationer, hvor man øger forudsigelighed og sænker sansepåvirkning.
Det samme gør sig gældende for andre psykiske lidelser, fx. ser man ofte ift. spiseforstyrrelser, at man ikke i så høj grad har de psykologiske symptomer, fedmefølelse og optagethed at vægt, krop, kalorier mv., men at den restriktive spisning bliver en måde, hvorpå man kan forsøge at sænke kompleksitet og øget følelsen af kontrol. Igen er det vigtigt at have blik for autismen i behandlingen .

Autisme og de svære balancer
Det kan blive meget fastlåst, når man først har udviklet en belastningsreaktion. Måske kommer man ikke i skole/påarbejde i en længere periode. Nogle har haft skolevægring i måneder eller år. Når først man har udviklet en belastningsreaktion, er hjernen og nervesystemet presset og har brug for tid og aflastning/støtte for at kunne komme sig. Omvendt er der brug for at holde fast i en vis struktur i hverdagen, men elementerne i strukturen kan være en vedligeholdende faktor i belastningsreaktionen. Og det er svært at komme tilbage til skole, hvis man først har været skolevægrende. At skabe en bedre trivsel og et bedre funktionsniveau kræver små skridt på flere fronter og at forskellige aktører er samstemte ift opgaven, fx. at barn, forældre, skole, PPR og kommune hver især bidrager målrettet.

Masking - at skjule sin autisme
Kopierer du andre menneskers kropssprog og tale og holder streng kontrol over dit eget?
Føler du dig som en skuespiller, der spiller forskellige roller sammen med forskellige mennesker?
Følger du en opskrift for socialt samvær – evt. samme hver gang?
Har du lært og øvet dig på karakterer fra bøger eller film for at kunne begå dig i det sociale?
Prøver du at være ”normal”?

Masking handler om at skjule de autistiske træk i forsøget på at kopiere og ligne mennesker omkring én, som ikke har autisme. Fx at sætte den rette ansigtsmine, holde øjenkontakt mv.
Nogle mennesker med autisme har analyseret menneskers kropssprog, udtryk for følelser, tale mv og mestrer det nærmest bedre end mennesker uden autisme. Forskellen på personen med og uden autisme er, at det oftest er en bevidst og tillært proces for personen med autisme, hvorimod ”det ligger på rygraden” og er mere ubevidst hos personen uden autisme. Det kan også betyde, at det kræver store mængder energi for personen med autisme at være i det sociale, og efterfølgende kan der opstå tristhed eller en forkerthedsfølelse, når man ikke kan være sig selv med andre.

Autismetests

Prøv disse test, som også kan give et prej om, du måske kan have autisme, også selvom din autisme ikke er så tydelig for andre. Dog er tests ikke diagnostiske. En diagnose fås via en udredning, hvor også andre elementer indgår.

Mskingtest
https://embrace-autism.com/cat-q/#test

Autisme Spectrum Quotient
https://embrace-autism.com/autism-spectrum-quotient/#test

Ritvo Autism Asperger Diagnostic Scale–Revised (RAADS–R)
https://embrace-autism.com/raads-r/#test

Læs mere om autisme:
Landsforeningen autisme
Videnscenter autisme
Autismeplatformen
Center for autisme
VISO