Spiseforstyrrelse

En stor del af særligt unge kvinder har symptomer på spiseforstyrrelse, men både yngre børn og mænd udvikler også i tiltagende grad symptomer på en spiseforstyrrelse. En endnu højere andel har risikoadfærd på spiseforstyrrelse. Det betyder, at man kan have nogle symptomer i mildere grad eller omfang, men endnu ikke har udviklet det fulde billede på en spiseforstyrrelse.

En spiseforstyrrelse kan være at både restriktiv (anorektisk) og kompensatorisk (bulimisk) art eller en blanding, fx forskellige symptombilleder på forskellige tidspunkter i personens liv. Ofte handler det om at spise mindre, end man har lyst til og brug for, så man taber i vægt, eller fastholder en for lav vægt. Det kan også være at man ikke tager på i vægt, mens man vokser, når der er tale om børn i voksealderen. Den lave vægt påvirker kroppen og dens funktioner, herunder ophører menstruationer, den seksuelle funktion og reproduktion, man fryser mere samt psykologisk påvirkning af fx humøret, så det kan ligne depressive symptomer og irritabilitet. Det kan også være, at man periodevist spiser meget store mængder mad og/eller efterfølgende kompenserer med overdreven motion, faste, opkast mv. Derudover er man meget optaget af krop og figur, som bliver vigtigere end det meste andet i ens liv. Tanker og adfærd cirkler om optagetheden af krop, figur og spisning. Ofte overvåger man krop og vægt med vejning og andre metoder, ofte flere gange om dagen.

Der er ikke én enkelt årsag til udvikling af spiseforstyrrelse. Man taler om at årsagerne er multifaktorielle, at en række forskellige årsager man være medvirkende til, at personen udvikler spiseforstyrrelse. Der kan være forskellige belastninger til stede omkring personen, faktorer i personen og en en kombination af de to.

En spiseforstyrrelse af en vis sværhedsgrad behandles ofte i psykiatrien og følges nøje også ift den fysiske/somatiske del. Det kan være farligt og ødelæggende for helbredet at have en spiseforstyrrelse, og derfor følges symptomerne også ofte af en læge. Dog er der som nævnt mange faktorer, der ligger til grund for udvikling af en spiseforstyrrelse, og som også er væsentlige, når man skal behandles for en spiseforstyrrelse. Behandling af spiseforstyrrelse kan indeholde en kombination af tiltag psykolog, læge og evt. diætist.

Ofte er der stor ambivalens behæftet med at søge behandling for spiseforstyrrelse, og derfor går der også ofte flere år, inden man søger behandling. Desværre bliver spiseforstyrrelse ofte værre med tiden. Den bliver mere indgroet i personens liv. Men det er muligt at komme på afstand og ud af en spiseforstyrrelse og få plads til noget af alt det, som spiseforstyrrelsen skygger for. fx. humør, socialt, uddannelse, familieliv mv.

Hvis du ønsker behandling af spiseforstyrrelse hos mig, starter vi med en indledende samtale på 75 minutter, hvor vi afdækker symptomer samt ønsker og rammer for behandlingen. I nogle tilfælde med spiseforstyrrelse af en vis sværhedsgrad, vil jeg henvise til behandling i andet regi, fx psykiatrien eller anbefale en vurdering, evt. løbende i forløbet, ved egen læge.

Jeg har arbejdet med spiseforstyrrelse i forskellige sammenhænge, både psykiatrien i Århus og Aalborg samt LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Her har jeg haft behandlingsforløb med unge, voksne, familier og i grupper.

Læs mere på foreningen spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside. Tryk her.