Ofte falder funktionsniveauet, altså den måde man fungerer på til daglig. Børn kan have svært ved at komme i skole og klare almindelige hverdagsaktiviteter. De har måske mere brug for deres forældre. Der kan være forskellige kropslige og psykologiske reaktioner på mistrivsel, måske ondt i maven eller hovedpine eller ulyst og manglende overskud til aktiviteter, som man tidligere har syntes godt om. Måske sover man dårligere, får sværere ved at koncentrere sig eller være sammen med andre mennesker. Der kan også komme symptomer på tristhed og angst.
​
Årsagerne til mistrivsel kan være mange. Der kan være konkrete belastninger i hverdagen, fx. at det er svært at få venner eller man bliver mobbet eller voldsomme og grænseoverskridende oplevelser. Der kan også være udfordringer i familien af forskellig art eller hos individet. For det meste, er årsagerne flere, og beror på et samspil mellem forskellige faktorer.
​
Omvendt kan man sige, at trivsel opstår, i et passende fit mellem individ og omgivelser og hvor de udfordringer og krav, der er undervejs i personens liv, kan håndteres løbende.
​
Belastningsreaktioner opstår, når der ikke er balance i de ting, over for lang tid, og belastningerne og krav er for store eller ressourcerne til at håndtere dem ikke er tilstrækkelige. Der kan være problemstillinger, der er så vanskelige, fastlåste eller komplekse at håndtere, og så er der brug for ekstra mange ressourcer for at skabe bedre balance. Derfor kan det give mening, når børn er belastede, at involvere forskellige støttesystemer omkring barnet, fx. støtte til barnet, til forældrene, i skolen, PPR eller kommunen for at nævne de mest almindelige støttesystemer foruden familien.
​
Belastningsreaktioner kaldes også nogle gange for stress. De fleste af os kender til mildere former af stress eller belastningsreaktion med nogle af de ovennævnte symptomer i perioder med meget at se til. Hvis belastningen varer ved over tid, kan man udvikle mere alvorlige stress-reaktioner. Reaktionerne kan være både psykiske og fysiske, og det kan betyde, at man lukker ned og oplever ikke at kunne fungere, selvom man prøver på det. Ofte opdager man ikke stress. Det sniger sig ofte ind på én, og man vender sig gradvist til at være mere træt, ukoncentreret, anspændt mv. og glemmer, hvordan man har haft det tidligere. Man kan også forgæves forsøge at løse den problemstilling, som giver stress, hvilket igen bidrager til stress. For nogen kan stress være tabubelagt, og man kan føle skam over ikke at præstere, særligt hivs stressen fører til sygemelding.
​
Heldigvis ender mistrivsel og belastningsreaktioner ikke altid i alvorlig stress, men symptomerne er alligevel et tegn fra kroppen på, at noget ikke fungerer, at der er ubalance, og det er vigtigt at tage sådanne symptomer alvorligt.
​
Læs mere og få hjælp:
Børns vilkår for forældre
Børns vilkår for børn
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​