Mere om autisme

Diagnosen autisme
Diagnosekriterierne fordeler sig indenfor tre områder: 1) Socialt samspil, 2) Kommunikation og 3) Adfærd og interesser/stereotypier. Man taler også om autismens tre ben. Derudover er det vigtigt for hvilken diagnose, man får, om symptomerne har været til stede før 3 års alderen eller først bliver tydelige herefter, særligt ifht sprogudvikling, samspil og leg.

Socialt samspil
Det vedrører blandt andet forskellige typer nonverbal kommunikation som øjenkontakt, mimik og gestik, som nogle med autisme har svært ved, og derfor også kan blive misforstået af omgivelserne, ligesom de kan have svært ved at aflæse andre menneskers nonverbale kommunikation. Det kan også gøre det svært at forstå ironi, da man her kommunikerer to modsatrettede beskeder hhv. verbalt og nonverbalt.  Ofte har mennesker med autisme brug for en mere konkret og entydig kommunikation. Det kan også være svært at aflæse situationer og hvad der forventes, og man kan komme til at gøre ting, som opleves upassende ift situationen.
Nogle mennesker med autisme har lært sig forskellige udtryk, fx ved at serier og øve dem foran spejlet eller analysere andre menneskers udtryk og efterligne dem. Derfor kan personer med autisme se ud til at være gode i samspil med andre og med en god forståelse for de nonverbale udtryk. Når man har tillært det gennem øvelse, så bliver det en ydre ting, man skal gøre, og ikke noget der ligger på rygraden, og dét – blandt andet - kan gøre det meget energikrævende for mennesker med autisme at være sociale. Se mere nedenfor om masking under autismeforløb.
Mennesker med autisme kan have svært at skabe og vedligeholde sociale relationer, og ofte fungerer det godt, hvis man er sammen om en interesse og/eller online. Nogle mennesker med autisme har et ønske om at være sociale, men har svært ved det, mens andre ikke er så interesserede i andre mennesker.

Kommunikation
Det kan være svært at møde nye mennesker og small-talke, og man kan foretrække at tale om noget interessant eller vigtigt i stedet for vejret, weekenden eller TV. Man kan også have et formelt sprog, være lidt gammelklog eller have et mere særligt sprogbrug. Derudover ses også ofte hos børn med autisme mindre leg, mindre grad af fantasileg og rolleleg, eller leg der er gentagelsespræget eller følger en særlig struktur, fx fra en film. Nogle mennesker med autisme kan også genkende, at de har leget, men egentlig ikke var interesseret i legen, og måske gjorde det for at passe ind og ikke blive udenfor.

Adfærd/interesser/stereotypier
Mennesker med autisme kan have meget specialiseret interesse, som de måske foretrækker at dyrke alene eller i fællesskaber med andre med samme interesse. Der kan være stor viden om et specifikt emne og stor lyst til at tale om det. Der er ofte en evne til at fokusere intenst på ting, der har interesse samt huske utroligt mange detaljer om det. Man kan have behov for høj grad af forudsigelighed og ensartethed i hverdagen. At beskæftige sig med sin interesse kan give ro og oplevelse af mening. Man kan have behov for at gennemføre forskellige ritualer i dagligdagen, som virker beroligende og tilfredsstillende. Der kan være mannerismer eller stimming, som er bevægelser, der gentages og giver ro ved ubehag eller som udtryk for fx begejstring eller andre følelser, der kan være overvældende uanset at de kan virke positive for andre mennesker. Man kan opleve stort ubehag ved sansepåvirkning, særligt hvis man i forvejen er overbelastet. Selv små ændringer kan være vanskelige at overkomme for noget, fx at der ikke er indkøbt den rigtige mælk, ændringer i skema eller vikar i skolen, ændringer i hjemmet. Man har ofte en meget detaljeorienteret tilgang til verden, hvor ting opleves mere intenst end for mennesker uden autisme. Til gengæld kan det være svært at skabe overblik og skærme sig for indtryk. Man kan have stort behov for genkendelighed, forudsigelighed og en god dagsstruktur.
 
Autisme som et spektrum
Man taler om, at autisme er et spektrum, som betyder at man kan være placeret forskellige steder på dette spektrum afhængigt af, hvordan ens autisme er. Som det er med vores nuværende diagnosesystem, så er der forskellige typer autisme: infantil autisme (symptomer til stede før 3 års alder), atypisk autisme ift begyndelsesalder eller symptomatologi (der er ikke træk før 3 års alderen eller symptomerne opfyldes på en atypisk måde), Aspergers syndrom (her ses en normal IQ, sprogudvikling og også ofte særinteresser) samt GUA/gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (tydelige autistiske symptomer, men ikke kriterier nok opfyldt til en af de øvrige diagnoser og nogle gange også andre udfordringer).
 
Et nyt diagnosesystem snart ICD-11.
Dog forventer vi, at der snart kommer et nyt diagnosesystem ICD-11, som skal erstatte ICD-10, der har været gældende de seneste 25 år. Autismediagnoserne kommer til at hedde noget andet. De ovenstående typer bortfalder, og i stedet bruges autismespektrumforstyrrelser ASF, hvor autismen i højere grad forstås på et spektrum end før, og hvor de to øverste områder socialt samspil og kommunikation slås sammen til ét område og de repetitive og stereotype fortsætter som de øvrige område og graden af autisme ift kernesymptomerne er væsentlig for inddelingen foruden andre ting som funktionsniveau og IQ.
 
Masking
Hos nogle mennesker bliver autismen ikke opdaget, fordi de skjuler deres autistiske træk. Det betyder at lærere og andre fagpersoner kan have svært at ved få øje på autismen. Måske døjer man med andre psykiske problemer, som bliver mere tydelige for andre, fx angst eller spiseforstyrrelse. Og nogle gange er det først, når man søger behandling for de ting, at autismen bliver fundet.
Masking handler om at skjule de autistiske træk i forsøget på at kopiere og ligne mennesker omkring én, som ikke har autisme. Fx at sætte den rette ansigtsmine, holde øjenkontakt mv.
Nogle mennesker med autisme har analyseret menneskers kropssprog, udtryk for følelser, tale mv og mestrer det nærmest bedre end mennesker uden autisme. Forskellen på personen med og uden autisme er, at det oftest er en bevidst og tillært proces for personen med autisme, hvorimod ”det ligger på rygraden” og er mere ubevidst hos personen uden autisme. Det kan også betyde, at det kræver store mængder energi for personen med autisme at være i det sociale, og efterfølgende kan der opstå tristhed eller en forkerthedsfølelse, når man ikke kan være sig selv med andre.

Måske kan du svare ja på følgende spørgsmål:
Kopierer du andre menneskers kropssprog og tale og holder streng kontrol over dit eget?
Føler du dig som en skuespiller, der spiller forskellige roller sammen med forskellige mennesker?
Følger du en opskrift for socialt samvær – evt. samme hver gang?
Har du lært og øvet dig på karakterer fra bøger eller film for at kunne begå dig i det sociale?
Prøver du at være ”normal”?
 
Eller du kan prøve disse test, som også kan give et praj om, du måske kan have autisme, også selvom din autisme ikke er så tydelig for andre.
Dog er tests ikke diagnostiske. En diagnose fås via en udredning, hvor også andre elementer indgår.

Maskingtest

Autisme Spectrum Quotient

Ritvo Autism Asperger Diagnostic Scale–Revised (RAADS–R)